PERSONLIG RÅDGIVNING

HVALPE
RÅDGIVNING

Fysisk eller online rådgivning

til dig og din hundehvalp

Kom godt fra start

De første måneder med en hvalp er fyldt med store oplevelser – både for hvalpen og for dig.

Det er en tid med masser af glæde, men også med spørgsmål, usikkerhed og nye udfordringer. Bider den lidt mere end forventet? Skal den hilse på alle mennesker? Hvordan lærer den at være alene? Er det normalt, at den bliver bange? Hvornår skal man begynde at træne?

Der findes et hav af gode råd, men de peger ofte i forskellige retninger. Derfor kan det være svært at vide, hvad der faktisk er det rigtige for netop din hvalp.

Mit mål er ikke at give dig en liste over regler, men at hjælpe dig med at forstå din hvalp, så du kan træffe gode valg – både nu og i fremtiden.

Hvordan kan jeg hjælpe dig og din hvalp?

Muligheder for
forløb og konsultationer

En god start kan gøre en stor forskel.

Hvalpetiden er en helt særlig periode, hvor oplevelser kan få stor betydning for, hvordan hunden udvikler sig senere i livet.

Det betyder ikke, at alt skal være perfekt. Tværtimod.

De fleste hvalpeejere begår små fejl undervejs – og det er helt normalt. Det vigtigste er, at du lærer at forstå din hvalps signaler og ved, hvordan du bedst hjælper den gennem de mange nye oplevelser, den møder.

Jo tidligere vi får lagt et godt fundament, desto større er sandsynligheden for, at små udfordringer ikke udvikler sig til større problemer senere.

Som adfærdsdyrlæge tilbyder jeg personlig hvalperådgivning, hvor du kan få hjælp og sparring omkring bl.a.:

Målet er ikke “en perfekt hvalpetid”.

Mit mål er heller ikke, at du skal følge en lang liste af regler.

Mit mål er, at du lærer at forstå din hvalp, og at du får helt konkrete redskaber til de situationer du føler er udfordrende.

Der findes ikke én rigtig opskrift på at have hvalp. Derfor tager rådgivningen altid udgangspunkt i jer.

Uanset om du oplever problemer med din hvalp, eller om du bare gerne vil godt fra start, står jeg klar til at hjælpe.

Mine råd tilpasses altid til dig, din hvalp og jeres hverdag. I skal ikke passes ind i en boks – I skal finde jeres helt rigtige vej til det gode fundament for en skøn hverdag sammen, de næste mange år. 

 

Er du i tvivl om, om hvalperådgivning er det rigtige for dig og din hvalp? Skriv til mig.

Du behøver ikke at vide, hvilken løsning er der den rigtige for jer. Beskriv blot hvad du ønsker hjælp til, så hjælper jeg dig med at vurdere, hvad der giver bedst mening i jeres situation.

Knappen åbner din mail.
Du er altid velkommen til at skrive til mig på miebay@succeshund.dk, for at få afklaret spørgsmål mv. 

Er hvalperådgivning for dig og din hvalp?

Hvalperådgivning er for dig, der har en hvalp mellem 2 og 5 måneder og gerne vil skabe de bedste rammer for jeres fælles liv.

Er din hund ældre end 5 måneder, eller oplever du allerede større adfærdsudfordringer, anbefaler jeg i stedet et adfærdsforløb.

Hvalperådgivning kan se ud på flere måder


muligheder for dig og din hvalp

Første konsultation

1.800 kr
1,5 time

Forud for konsultationen skriver vi sammen over mail for at afklare, om der er konkrete situationer du ønsker rådgivning omkring, eller om du ønsker at jeg udvælger de vigtigste områder indenfor “hverdagen med hvalp”, som vi vil gennemgå under konsultationen. 

Konsultationen tager naturligvis udgangspunkt i dig og din hvalp, og vil derfor oftest indeholde en blanding af de ting I oplever lige nu, og de ting jeg synes du bør vide før udfordringer opstår.  

Du får:

  • Grundig rådgivning omkring lige præcis de situationer, du ønsker min hjælp til.
  • Rådgivning omkring vigtige “do’s and don’ts” i hvalpetiden.
  • Praktisk træning i relevante øvelser.
  • Efter konsultationen: skriftlig opsamling på de ting vi har talt om og trin-for-trin træningsplaner.

Opfølgende konsultationer

1.500 kr
1 time

De opfølgende konsultationer bygger videre på det arbejde, du og din hvalp allerede har lavet. Derudover taler vi naturligvis om, hvis der er opstået nye situationer, som du ønsker sparring på. 

Du får:

  • Individuel vejledning ud fra jeres aktuelle situation.
  • Yderligere praktisk træning.
  • Hjælp til nye udfordringer, der opstår undervejs.


Du kan nøjes med enkeltstående konsultationer eller supplere med løbende opfølgning mellem konsultationerne (se nedenfor).

Løbende sparring og opfølgning (tilkøb)

995 kr. pr. måned

Nogle hvalpeejere har det fint med én konsultation.
Andre vil gerne have mulighed for at stille spørgsmål undervejs, få hjælp til nye udfordringer eller få justeret træningen i takt med, at hvalpen udvikler sig.

Derfor kan du tilvælge et månedligt sparringsforløb, hvor du løbende kan få feedback og rådgivning mellem konsultationerne.

På den måde står du aldrig alene med de spørgsmål, der helt naturligt opstår i løbet af hvalpetiden.

Dette er et tilkøb til dine konsultationer, hvis du ønsker tættere støtte mellem konsultationerne.

Du får:

  • Ugentligt tjek-ind via mail.
  • Ubegrænset mulighed for at skrive til mig med spørgsmål.
  • Mulighed for korte online statusmøder efter behov uden ekstra betaling.
  • Tæt sparring, så små udfordringer kan løses med det samme.


Et godt valg, hvis du ønsker ekstra støtte i den vilde hvalpetid.

Kørsel

4 kr. pr. km.

Konsultationer kan foregå online, i mine lokaler i Birkerød, ude på aftalt sted eller hjemme hos dig. Ved konsultationer uden for mine lokaler faktureres kørsel til og fra Birkerød.

Knappen åbner din mail.
Forløb og tider aftales via bookingknappen eller via kontakt til miebay@succeshund.dk

Din ADFÆRDSDYRLÆGE

Mit navn er Mie Bay, og jeg er dyrlæge, hundeinstruktør og adfærdsrådgiver.

Hvalpetiden er en helt særlig periode, hvor din hund udvikler sig hurtigt – både fysisk og mentalt. Derfor handler god rådgivning ikke kun om træning, men om at forstå hele hvalpen.

Som dyrlæge har jeg viden om, hvordan smerter, sygdom og fysisk udvikling kan påvirke adfærd. Samtidig arbejder jeg til daglig med hundes adfærd og læring, hvilket giver mig mulighed for at se sammenhængen mellem de mange faktorer, der former din hvalps udvikling.

Jeg tror ikke på “dét her er den eneste rigtige vej for alle hvalpe”-rådgivning . Til gengæld tror jeg på, at den bedste investering, du kan gøre, er at lære at forstå din hvalp.

Når du forstår, hvorfor din hvalp reagerer, som den gør, bliver det langt lettere at træffe gode beslutninger – både i de små hverdagssituationer og når nye udfordringer opstår.

Mit mål er derfor ikke at opdrage den “perfekte” hvalp, men at hjælpe dig med at skabe et trygt fundament, som I kan bygge videre på resten af hundens liv.

Skriv til mig