Adfærdsrådgivning
Personligt adfærdsforsløb til netop dig og din hund.
Har din hund en eller flere udfordringer, som fylder i jeres hverdag? Har den svært ved at være alene hjemme, gør den af dig, andre mennesker eller hunde, har den svært ved at finde ro, hilser den voldsomt på gæster, er den bange for lyde, vogter den mad eller genstande, knurrer den hvis du skal klippe negle på den, eller noget helt ottende?
Adfærdsudfordringer kan fylde meget og være hårde at leve med – lad os finde vejen til en bedre hverdag for dig og din hund, nu.
Hvordan kan jeg hjælpe dig OG DIN HUND?
Muligheder for ADFÆRDSrådgivning
ALENE HJEMME
forløb
Online alene-hjemme-forløb.
Trin-for-trin hjælp til at lære din hund, at være tryg og rolig, når den er alene hjemme.
ADFÆRDSFORLØB /
-KONSULTATIONER
Til alle andre udfordringer end alene-hjemme-udfordringer.
Herunder også frivillig håndtering.
Er adfærdsrådgivning for dig og din hund?
Jeg tror ikke på quickfixes for varige løsninger. Bum – så er det sagt.
At ændre din hunds adfærd sker gennem ændring af din hunds følelser og vaner – og ændring af følelser og vaner tager tid.
Adfærdsrådgivning og adfærdsforløb er derfor kun for dig, som ønsker at gøre en reel indsats – fordi du ved at det er dét der skal til, for at hjælpe din hund (og dig selv) til en bedre hverdag.
Du skal ikke være erfaren hundetræner, vide noget særligt eller kunne klare det hele selv. Det er dét du har mig til!
Er du klar til at gøre en indsats, så er jeg nemlig klar til at guide dig hele vejen! Jeg slipper ikke dig og din hund, før du føler dig sikker på at I er klar til at “stå på egne ben”. Mit mål er, at du og din hund kommer til at forstå hinanden endnu bedre, så det at hjælpe din hund med sine udfordringer bliver noget I to gør sammen – med mig på sidelinjen til at guide jer.
Din ADFÆRDSDYRLÆGE
Mit navn er Mie Bay. Jeg er uddannet dyrlæge, hundeinstruktør og adfærdsrådgiver.
Jeg arbejder ud fra en tanke om, at det altid er menneskets valg at invitere hunden, et komplekst tænkende og følende væsen, ind i vores liv. Derfor mener jeg også, at vi har et ansvar for at behandle hunden godt.
Det er os der ved hvordan det er sikkert og rart for os alle at være i verden sammen, og derfor er det vores job at guide vores hund til at indgå i et godt og trygt liv med os. Det er helt automatisk os der har “bestemmer hatten” på. Men vi skal gøre det ordentligt! Med respekt og omsorg for vores hunds følelsesliv. Vi skal tage etisk kloge valg, når vi kan.
Med andre ord: vi skal skabe et trygt og rart læringsmiljø for vores hund, hvor den samarbejder fordi den har ægte lyst – og ikke fordi den er bange for konsekvensen ved at lade være.
Dette er mit udgangspunkt for ethvert adfærdsforløb; jo bedre du forstår din hund og jo flere gode handlemuligheder du har (det er det jeg er her for at give dig), jo bedre muligheder har du for at hjælpe din hund med dens adfærdsudfordringer.