PERSONLIG RÅDGIVNING
Adfærdsforløb og konsultationer
Fysisk eller online adfærdsrådgivning
tilpasset specifikt til dig og din hund
hjemme hos dig
- online -
hos mig i birkerød
Hvordan kan jeg hjælpe dig OG DIN HUND?
Muligheder forforløb og konsultationer
Som adfærdsdyrlæge tilbyder jeg bl.a. at hjælpe dig med følgende udfordringer:
- Alene hjemme problemer (se side specifikt for dette)
- Din hund gøer af mennesker, ting eller andre hunde
- Din hund har svært ved at finde ro
- Din hund reagerer uhensigtsmæssigt på gæster
- Din hund er bange for lyde, f.eks. nytårsaften
- Din hund er urolig eller udviser aggressiv adfærd ved soignering (negleklip, børstning mv.)
- Din hund er bange for dyrlægen
- Din hund udviser aggressiv adfærd overfor andre hunde
- Andet? skriv til mig for at høre, om jeg kan hjælpe
priser
-
TRIN 1 - Opstartsmøde, plan, trin-for-trin guides og første træningskonsultation 3600 kr
-- Forløbet starter med at du modtager et spørgeskema om din hunds hverdag og udfordringer. Forud for opstartsmødet gennemgår jeg dine svar. På opstartsmødet (1,5 - 2 timer) taler vi alt igennem og jeg stiller opklarende spørgsmål, for at danne mig et grundigt billede af din hunds situation. Efter opstartsmødet udarbejder jeg en plan og de første skriftlige trin-for-trin træningsguides. Herefter mødes vi til første træningskonsultation (1 time), hvor vi sammen gennemgår de skriftlige træningsguides og jeg hjælper dig igang med den praktiske træning.
-
TRIN 2 - Efterfølgende konsultationer 950 kr
-- Et adfærdsforløb skræddersyes til netop dig og din hund og varer derfor præcis lige så længe, som I har brug for. Konsultationer (1 time) bruges på at evaluere de ting I har trænet siden sidst, praktisk træning, samt vejledning i den videre træning. I forbindelse med hver konsultation vil vi tale om, om det vil være gavnligt at mødes igen, samt hvor lang tid jeg vil anbefale at der går inden næste konsultation.
-
Kørsel 4 kr / km
-- Adfærdsforløb og konsultationer kan afholdes online, hos mig i Birkerød, ude et aftalt sted eller hjemme hos dig. Mødes vi ude eller hjemme hos dig, faktureres kørselstillæg på 4 kr pr km til og fra Birkerød.
-
Konsultationer udenfor forløb 1200 kr
I enkelte tilfælde kan det give mening, blot at mødes til en enkelt konsultation. Dette er typisk tilfældet, hvis der f.eks. er tale om udfordringer der kræver simplere træningsmæssige tiltag. Skriv til mig og så tager vi en snak om, hvad der giver bedst mening i din hunds tilfælde. Konsultationer varer 1 time og kan afholdes online eller fysisk. Der leveres som udgangspunkt ingen skriftlige træningsplaner ved konsultationer udenfor forløb.
Knappen åbner din mail.
Forløb og tider aftales via miebay@succeshund.dk
Din ADFÆRDSDYRLÆGE
Mit navn er Mie Bay. Jeg er uddannet dyrlæge, hundeinstruktør og adfærdsrådgiver.
Jeg arbejder ud fra en tanke om, at det altid er menneskets valg at invitere hunden, et komplekst tænkende og følende væsen, ind i vores liv. Derfor mener jeg også, at vi har et ansvar for at behandle hunden godt.
Det er os der ved hvordan det er sikkert og rart for os alle at være i verden sammen, og derfor er det vores job at guide vores hund til at indgå i et godt og trygt liv med os. Det er helt automatisk os der har “bestemmer hatten” på. Men vi skal gøre det ordentligt! Med respekt og omsorg for vores hunds følelsesliv. Vi skal tage etisk kloge valg, når vi kan.
Med andre ord: vi skal skabe et trygt og rart læringsmiljø for vores hund, hvor den samarbejder fordi den har ægte lyst – og ikke fordi den er bange for konsekvensen ved at lade være.
Dette er mit udgangspunkt for ethvert adfærdsforløb; jo bedre du forstår din hund og jo flere gode handlemuligheder du har (det er det jeg er her for at give dig), jo bedre muligheder har du for at hjælpe din hund med dens adfærdsudfordringer.